PRAXIS foreningshjælper
- hjælper med at styrke foreningslivet i dit lokalområde

PRAXIS Foreningshjælper er frivillige, der er klædt på til at sparre med foreninger deres lokalområde.

Det lokale foreningsliv giver os mulighed for at mødes i små og store fællesskaber. Fællesskaber som er afgørende for et stærkt lokalsamfund, engagement og lysten til at bidrage. Men vi ved også, at det kan være hårdt at både drive og være en del af en forening. Mange foreninger oplever at sidde fast og kan have svært ved at finde ud af, hvad deres næste skridt skal være.

Derfor gennemførte vi Foreningshjælperuddannelsen i 2024 for 12 frivillige og dannede et korps af foreningshjælpere spredt over hele Danmark.

Foreningshjælper er bygget på grundtanken om, at foreninger hjælper foreninger bedst. Som foreningshjælper kan du bidrage på et nyt niveau til ForeningsDanmarks fremtid, fordi du ikke blot hjælper din egen forening, men tilbyder din viden og sparring til andre foreninger.  Uddannelsen var gratis for deltagerne, da den som en del af PRAXIS blev støttet af TrygFonden.

Hvad er en foreningshjælper?

En foreningshjælper er en person, som lokale foreninger kan ringe til, hvis de har brug for hjælp og sparring. En foreningshjælper ikke en konsulent, der kommer med en masse færdige løsninger og idéer. Det er ikke en foreningsekspert, der ved alt om alt foreningsarbejde, men en person der stiller de rigtige spørgsmål og gennem sparring, hjælper foreningen videre og i gang med de rette tiltag.

Hvem kan blive foreningshjælper?

Du skal som udgangspunkt være en del af et eksisterende PRAXIS-netværk, men der er også pladser til ikke-medlemmer.

Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe andre i deres foreningsarbejde, og at du selv er engageret i en forening.

Hvori bestod uddannelsen?

Foreningshjælperuddannelsen gav inspiration, værktøjer og handlerum.

Foreningshjælperne blev klædt på gennem viden om og øvelser i:

  • Hvilke udfordringer står lokale foreninger over for: Eksempler på foreningsudfordringer, som vi kender fra PRAXIS, og hvordan de kan gribes an.
  • Redskaber til stærk sparring:  Teori og øvelser på, hvordan man giver relevant og tilpasset sparring.

    Her lærer du bl.a.
    ... Hvordan du stiller de rigtige spørgsmål  
    ... At finde ind til kernen af udfordringen  
    ... At gøre folk i stand til at handle på deres udfordring
    ... At stille spørgsmål der både udfordrer og understøtter  
  • Nyeste perspektiver på og indsigter i foreningslivet i Danmark anno 2024: Hvad er udfordringerne på samfundsniveau, og hvad skal der til i lokalsamfundene for at styrke foreningslivet?  

Det praktiske

Det varr gratis at deltage, og interessede skulle afsætte to lørdage til uddannelsen:
Lørdag d. 14. september kl. 10.30-17.00
Lørdag d. 26. oktober kl. 10.30-17.00


Sted: Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby, 7100 Vejle

Hvad skal de færdiguddannede foreningshjælpere?

Ved gennemførsel af kurset certificeredes deltagerne som foreningshjælper og optræder her på PRAXIS hjemmesiden, som hjælper for foreninger i sin kommune. Her kan foreningshjælperne kontaktes via mail. Det lokale PRAXIS-netværk informeres og de står således også til rådighed for at give sparring til det lokale PRAXIS netværks medlemmer.

Samme information deles med lokale frivilligcentre og kommunens frivilligkonsulenter, der således også kan henvise foreninger til foreningshjælperne.

Tidsforbrug

At være foreningshjælper er frivilligt, og det er derfor ingen forventninger om, at man som foreningshjælper står rådighed 24 timer i døgnet eller besvarer mails inden for meget kort tid. Det månedlige tidsforbrug afhænger af henvendelserne, men det er vores vurdering, at det vil være mellem 1-3 timer om måneden (nogle måneder mere, andre færre).

Uddannelsen gennemførtes af erfarne konsulenter fra organisationen Democracy X, der står bag PRAXIS, og som har mange års erfaring med arbejde i civilsamfundet, organisering af lokale fællesskaber og coaching og sparring. Se mere på www.democracyx.dk